Det vi oplever som fysiske ting – om de så er faste, flydende eller luftformige – er ikke andet end særligt formede bevægelsesfelter.

Bevægelsesfelter kaldes også samlet for stambevægelser. Stambevægelser er af objektiv status, og det betyder for os mennesker, at de er manifesteret i den fysiske verden, og at vores sanser kan registrere dem.

Nemmest for os mennesker er nok at genkende stambevægelser hos andre mennesker i eksempelvis deres kropshandlinger eller tale.

Men vi kan alle nok også anerkende, at vi i naturen kan se stambevægelser i vandets strømning i et vandfald, en hunds løb, biltrafikken i storbyen og ja selv forandringer i bjerges udformning over millioner af år.

Figur 4.2: Forskellige former for stambevægelser i naturen.

Stambevægelsen er det, man observerer, når noget ændrer position i forhold til noget andet, og er det, vi objektivt kan kortlægge ved hjælp af måleapparater. Der er derfor forskel på selve stambevægelsen, og så det meningsindhold, vi får ud af at sanse stambevægelsen.

At der er forskel på stambevægelse og meningsindhold, kan illustreres ved at observere en mimer. Mimerens kropshandlinger er ren bevægelse, og vi kan registrere om armene bevæger sig op eller ned, om munden bevæger sig osv.

Vi ved dog også, at der er indlagt et meningsindhold i mimerens forskellige kropshandlinger, og dem kan vi med lidt menneskelig erfaring aflæse relativt nemt. De fortæller om mimerens indre tilstand og hensigter. Er han glad, ked af det, overrasket, hvad er hans budskab osv.?

Stambevægelsen er kort fortalt det “bæremedie”, hvorigennem meningsindholdet kan udtrykkes.