Vi har i de foregående lektioner nu lært, at den fysiske verden, ifølge naturvidenskabelige principper, primært består af tomrum og bevægelse. For nuværende vil vi se bort fra tomrummet og i stedet fokusere på bevægelsesaspektet. Så, når vi eksempelvis sanser en blomst i den fysiske verden – uanset om vi er en slange, en flue, eller et menneske – er det reelt bevægelse, vi registrerer.

Naturvidenskaben bidrager væsentligt til vores forståelse af sanseindtryk og bevægelse, men den giver os ikke alle svarene. I de følgende afsnit, og i resten af kurset, vil vi primært tage udgangspunkt i åndsvidenskab. Dette perspektiv er baseret på Per Bruus-Jensens metode, som er udviklet gennem hans studier af Martinus tekster samt hans mange personlige samtaler med Martinus selv.

Bevægelse er usynlig i sig selv

De fleste tror, de ved, hvad bevægelse indebærer, da det er noget, vi alle konstant foretager os.

Men hvad er bevægelse egentlig?

Det interessante ved bevægelse er, at den ikke selv er et synligt fænomen. Selvom vi kan se, hvordan fysiske genstande flytter sig over tid, er selve bevægelsen ikke en fysisk genstand, og kan ikke ses direkte.

Da man ikke kan se bevægelsen direkte, er det ikke muligt at give en fyldestgørende beskrivelse af den. Derfor er det mest præcise, vi kan sige om bevægelse, at det er, når noget ændrer position i forhold til noget andet.

At bevægelse kun kan observeres i forhold til noget andet, kan illustreres som i nedenstående figur. På figuren findes kun en bil og et hus, hvor bilen bevæger sig fra venstre mod højre i tre billeder, hver fastfrosset i tid. Bilen kan ses, men vi kan kun indirekte observere dens bevægelser ved at sammenligne den med omgivelserne, i dette tilfælde huset. Du kan således kun opdage bilens bevægelse ved at se, hvordan den forholder sig til det stillestående hus

Uden huset som referencepunkt ville det være umuligt at afgøre, om bilen bevæger sig. Dette koncept illustreres på den næste figur, hvor både huset og billedrammerne er fjernet for ikke at afsløre nogen bevægelse af bilen. Her er det ikke muligt at afgøre om bilen står stille eller bevæger sig.

Bevægelsen er således ikke direkte synlig; det er snarere noget, vi konstruerer subjektivt i vores egen oplevelse. Det, vi egentlig oplever, er en kontinuerlig strøm af øjeblikke eller “billeder”, der følger efter hinanden, skabende en uendelig række af nu’er. I denne strøm kan et objekts placering ændre sig fra ét “billede” til et andet. Det er os selv, der subjektivt forbinder disse billeder til en sammenhængende fortælling om bevægelse eller forvandling. Dette emne vil vi udforske yderligere i en kommende lektion.

De fem bevægelsesarter

Hvordan kan man forstå eller beskrive bevægelse, når den ikke kan ses direkte? Hvordan forklarer åndsvidenskaben bevægelse?

I åndsvidenskaben er begrebet bevægelse inddelt i fem forskellige dele, som hver især betegnes en “bevægelsesart”. Dette er tydeliggjort i den følgende figur udarbejdet af Per Bruus-Jensen^/5/

Bevægelsesarterne er stambevægelsen og dens fire aflæggerbevægelser rummet, tiden, forvandlingen og materien.

Stambevægelsen er det, vi typisk tænker på som bevægelse, da den resulterer i, at en genstand flytter sig fra en position til en anden. Eksempelvis som en bil der bevæger sig. Aflæggerbevægelserne eksisterer derimod – måske til nogens overraskelse – kun er i vores indre verden.

Stambevægelsen udemærker sig ved, at den har både objektiv status og subjektiv status, hvorimod de fire aflæggerbevægelser udelukkende har subjektiv status.

Med objektiv status menes, at bevægelsen er skabt – eller manifesteret – i den ydre verden, som vi også kender som den fysiske verden. Vi kan alle observere en bil der kører på vejen, eller en skuespiller, der udtrykker en bestemt følelse gennem sine ansigtsudtryk.

Med subjektiv status menes, at bevægelsen kun er skabt i forbindelse med vores sansning af den objektive stambevægelse. Først når vi har sanset den objektive stambevægelse, opstår de afledte bevægelser subjektivt i vores indre. Det er en ren privat, indre skabelse af bevægelse, som kan være forskellig fra individ til individ.

De fem bevægelsesarter giver alle livets kvantitative momenter, og giver os derfor begreber som

• Rum
• Tid
• Størrelse
• Afstand
• Mængde

som er nogle af de vigtigste elementer der indgår i den fysiske naturvidenskab.

Udover de kvantitative momenter findes også de kvalitative elementer, som vil blive beskrevet mere detaljeret senere. Men kort kan her siges, at der med kvalitativt element menes selve det meningsindhold, der er indlejret i bevægelsen.

Så, en person, der sanser i den fysiske verden, sanser her primært stambevægelser, men i sanseprocessen opstår også aflæggerbevægelserne rum, tid, forvandling og materie som en afledt effekt. Samlet giver det anledning til en oplevelse for personen. Personen kan så vælge beskrive oplevelsen ved at manifestere tale overfor andre personer. Talestrømmen er også det samme som stambevægelser.

De fem bevægelsesarter kan skematisk vises som i nedenstående figur. Figuren vil få tilføjet flere detaljer i senere lektioner, herunder beskrivelse af de kvalitative elementer.