Al oplevelse baseres på bevægelse. Uden bevægelse ville alt i livet være stilstand, og dermed ville vores sanser ikke kunne registrere noget som helst sansemateriale til oplevelsen. Der er dog nogle krav, som bevægelse skal opfylde, før oplevelsen kan give mening. Ét af dem er, at bevægelserne skal skabe tydelige skel mellem de ting, vi sanser. Eksempelvis vil hvid maling på et hvidt lærred ikke give nok kontrast imellem lærredet og malingen i forhold til at kunne skelne dem fra hinanden, og derfor vil vores resulterende oplevelse af det ikke være særlig interessant for os.

Hvis vi i stedet maler med sort maling på et hvidt lærred, vil vi kunne se hvad, der er malet. Det samme gælder med hvid maling på et sort lærred.

At vores oplevelser bygger på kontraster, kaldes for kontrastprincippet, Vi har nok alle set symbolet Ying og Yang før. Det består bl.a. af en hvid halvdel og en sort halvdel. Det er et godt symbol for kontrastprincippet. De to prikker i midten af hver halvdel kan ligeledes ses som symbol for væsenets to seksuelle poler, som vi så beskrevet i forrige lektioner.

Farverne sort og hvid skaber den største kontrastforskel, vi kan opleve. Andre farvekombinationer giver også kontraster, dog ikke så kraftigt som mellem sort og hvid. Eksempelvis er farverne lysegul, laksefarve og lyserød flotte sammen, men giver ikke så kraftige kontraster, som det ses i nedenstående billede.

De forskellige grader af kontraster gælder i alle livets aspekter. Nogle giver – sat op mod hinanden – større kontraster end andre. Eksempelvis vil man om en person, der går fra at være jublende glad til et splitsekund efter at være lynende aggressiv, nok sige, at han udtrykker store stemningsmæssige kontraster. Derimod vil en person, der går fra at være vred til bare at være lidt misfornøjet, kun udtrykke mindre stemningsmæssige kontraster.

Der skal skelnes mellem statiske og dynamiske kontraster ^/58/. Maling på et lærred giver en statisk kontrast, selv der stadig er bevægelse bag. Det kræver nemlig bevægelse at påføre malingen på lærredet. Ligeledes vil man se bevægelse på atomart niveau, hvis man zoomer ind i både malingen og lærredet. Denne form for bevægelse er beskrevet i lektion 2. Så selvom vi oplever statiske kontraster, som om de er uden bevægelse, er de altså skabt på baggrund af bevægelse.

De dynamiske kontraster viser sig som de ændringer, vi oplever i livet, og som noget vi måske synes, er forbundet mere med bevægelse end maling på et lærred. Af oplagte eksempler kan nævnes de konstante ændringer i i tøjmoden år for år samt filmområdet, hvor der hele tiden skabes nye film, som fortælles på fornyende måder. Ligeledes viser det sig også i vores behov for at spise varieret og undgå at få den samme ret til aftensmad aften efter aften. Vores livret kan være pizza, men hvis vi får pizza hver aften, vil vi hurtigt føle lede ved tanken om at skulle spise endnu en pizza.

Vi har hele tiden behov for fornyelse i forhold til vores oplevelser. Det kan generelt beskrives som, at vi er underlagt begreberne “sult ” og “mættelse” i alt hvad, vi skaber og oplever. Vi kan føle “sult” efter en bestemt oplevelse, men når vi har dyrket oplevelsen i tilstrækkelig grad, bliver vi “mætte”, og vil vi tage afstand fra den og begynde at stræbe efter en ny oplevelse.

Eksempelvis kunne en person have en “sult” efter at gå til fester og drikke megen alkohol, men når alkoholens virkninger efter en årrække viser sig ved nedsatte funktioner i kroppen, vil personen nok begynde at føle en vis lede og “mættelse” ved at deltage i samme typer fester med den indtagelse af alkohol, der følger med. Personen vil måske ligefrem begynde at få en ny “sult” efter at leve mere sundt og drikke mere vand samt droppe alkoholen.

Når vi føler “sult” efter en bestemt oplevelse fremstår den “lys” og tiltrækkende for os, men når vi efter et stykke tid er “mæt” af oplevelsen, fremstår den “mørk” og frastødende for os. Vores oplevelse af livet er således en skiften mellem kontrasterne “lys” og “mørke”.

Bevægelsens samspil med kontrastprincippet beskrives nok bedst med den fjerde bevægelsesart “forvandlingen”. I lektion syv “Forvandlingen” så vi, at bevægelse, tid og rum skaber forvandlingen, men som nævnt ovenstående fuldbyrdes oplevelsen først, når bevægelsen opfylder kontrastprincippets krav om dannelse af kontraster, hvorved begreberne “sult” og “mættelse” eller “lys” og “mørke” opstår.