Bevægelsesprincippet er beskrevet indgående i lektionerne 1-19, og det viser sig for os som livets kvantitative elementer – stambevægelsen, rum, tid, forvandling og materie – og livets kvalitative elementer, som er de seks grundenergier og deres specifikke evner i forbindelse med manifestation og sansning.

Bevægelsesprincippet er nok det princip, der er lettest for os at forstå, da vi har berøring med det i dagligdagen. Det er bevægelsesprincippet, som naturvidenskaben studerer, primært de kvantitative elementer, men også sekundært de kvalitative elementer, da begreberne bevægelse og energi i praksis ikke kan skilles ad.

Bevægelsesprincippet skal opfylde de krav, som polprincippet og kontrastprincippet giver. Polprincippet giver livet retning, og bevægelse dannes i bund og grund altid på baggrund af konstellationen mellem et levende væsens maskuline seksuelle pol og feminine seksuelle pol. Kontrastprincippet bestemmer, at bevægelse altid skal give anledning til kontraster således, at det levende væsen kan veksle mellem “mørke” oplevelser og “lyse” oplevelser.

For at polprincippet og kontrastprincippet kan virke, skal bevægelsen altid indgå som en del af et kredsløb. Det vil blive beskrevet i næste lektion om kredsløbsprincippet.