Polprincippet er det mest grundlæggende skabeprincip i tilværelsen. Vi har tidligere set, at vi manifesterer og sanser i forhold til vores omgivelser. Det gør vi ved hjælp af vores grundenergier. Bag grundenergien har vi moderenergien, og den kan beskrives som vores overordnede evne til at manifestere og sanse eller – beskrevet på anden måde – afsende og modtage energi.

De seksuelle poler i moderenergien

At afsende og modtage energi kan siges at være en dobbeltfunktion, og til det har vi i vores indre et overordnet “system” bestående af to dele. Vi har en del, der står for afsendelse af energi, som kaldes den donative del. Vi har også en del, der står for modtagelse af energi, som kaldes for den receptive del.

Vi kalder den donative del for den maskuline seksuelle pol, og den receptive del for den feminine seksuelle pol.

De to seksuelle poler er dannet af den ultra-højfrekvente moderenergi. De kan beskrives som udgørende to organer, men da de er dannet af moderenergien, har de en højere status end organer dannet af parafysiske energier eller fysiske energier. Derfor kaldes de for de seksuelle poler i moderenergien.

De parafysiske polorganer

For at de to seksuelle poler i moderenergien kan anvendes i praksis, skal de kobles på organer skabt i parafysisk materie. De parafysiske organer kaldes for hhv. det parafysiske emotionelle polorgan og det parafysiske intellektuelle polorgan. Disse to parafysiske polorganer er vores grundlæggende evner til hhv. at “sanse fra neden” og “sanse fra oven”. Det parafysiske emotionelle polorgan er vores evne til at “sanse fra neden”, og det parafysiske intellektuelle polorgan er vores evne til at “sanse fra oven”.

Det parafysiske emotionelle polorgan er rettet mod vores følelsesliv, som er spændingstilstanden mellem tyngdeenergien og følelsesenergien. Det parafysiske intellektuelle polorgan er rettet mod de forstandsdannende grundenergier intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien.

Som jordiske mennesker har vi altid en primær seksuel pol med et tilknyttet primært parafysisk polorgan, og en sekundær seksuel pol med et tilknyttet sekundært parafysisk polorgan. Da vi som jordiske mennesker manifesterer og sanser i den fysiske materie, anvender vi primært vores evne til at sanse “fra neden”. Vi anvender således primært vores parafysiske emotionelle polorgan, og sekundært vores parafysiske intellektuelle polorgan.

Kobling mellem de seksuelle poler og de parafysiske polorganer

For maskuline væsener er den maskuline seksuelle pol i moderenergien dominerende og primær, hvorimod den feminine seksuelle pol i moderenergien er latent og sekundær. For feminine væsener er den feminine seksuelle pol i moderenergien dominerende og primær, hvorimod den maskuline seksuelle pol i moderenergien er latent og sekundær.

Det er polprincippet, der styrer, hvorledes vi interagerer med omgivelserne. Vi er alle i stand til at afsende og modtage energi, men vi har forskellige måder at gøre det på alt efter om, vi er maskuline væsener eller feminine væsener.

Et rendyrket maskulint væsen har den (donative) maskuline seksuelle pol i moderenergien koblet på det parafysiske emotionelle polorgan, og er derfor domineret af tyngdeenergien i sine udtryk. Det viser sig som en relativ kraftig grov fysisk krop, der har fysisk styrke og udholdenhed. Mentalt udviser det rendyrkede maskuline væsen aggressionstrang, kamplyst og trang til at dyrke æresbegreber samt tilbøjeligheder til at udnytte sine evner til at erobre den “ydre verden”. Ligeledes har det maskuline væsen fysisk mod, beskyttertrang og en følelse af ejendomsret over ægtemagen og afkommet. ^/50/

Et rendyrket feminint væsen derimod har sin (receptive) feminine seksuelle pol i moderenergien koblet på det parafysiske emotionelle polorgan, og vil derfor være mere styret af følelsesenergien. Det viser sig som en relativ spinkel fysisk krop, og mindre fysisk styrke og udholdenhed end det maskuline væsen. Mentalt har det rendyrkede feminine væsen talent for at trøste, forsone og glatte ud, kombineret med forfængelighed og trang til at opnå prestige gennem det maskuline væsen og afkommet. Det rendyrkede feminine væsen udnytter sine evner til at erobre den “indre” verden, og har ligeledes moralsk mod og tapperhed motiveret af moderkærlighed til afkommet kombineret med naturlige anlæg for at appellere til det maskuline væsens beskyttertrang, som kompensation for sin egen fysiske svaghed. ^/51/

Princippet for koblingen mellem de seksuelle poler i modergien og de parafysiske polorganer for både et rendyrket maskulint væsen og et rendyrket feminint væsen ses i nedenstående figur.

Rendyrkede maskuline væsener og rendyrkede feminine væsener findes kun i dyreriget, og gode eksempler er her hanaber og hunaber samt hanfugle og hunfugle osv.

Vi er som jordiske mennesker ikke rendyrkede hverken maskuline eller feminine væsener. Som jordiske mennesker er vi blandingsvæsener, hvor vores udviklingsvej gør, at den sekundære seksuelle pol i moderenergien bliver stærkere og stærkere. Derved bliver det parafysiske intellektuelle polorgan også stærkere og stærkere, og vi begynder derfor at kunne anvende de forstandsdannende grundenergier i højere og højere grad end tidligere. Vi er på vej til at blive dobbeltpolede væsener, hvor de seksuelle poler i moderenergien bliver ligeværdige, og hvor de to parafysiske polorganer dermed også bliver ligeværdige. Vi er på dette fremtidige stadie hverken mand eller kvinde, men et helt tredje køn, og vil i praksis få et mere androgynt udsende og væremåde. Nedenstående figur viser koblingen mellem de seksuelle poler i moderenergien – som begge er lige stærke – og så de parafysiske polorganer, som også er lige stærke. Figuren viser et dobbeltpolet væsen, som tidligere var et rendyrket feminint væsen.

De enkeltpolede væsener findes kun i den fysiske verden. De allermest udviklede væsener i den fysiske verden kan være dobbeltpolede væsener, men dem er der i følge Martinus endu ingen naturligt af her på jordkloden. Dobbeltpolede væsener findes primært i den parafysiske verden, som angivet på nedenstående figur. Den grønne streg angiver skellet mellem den fysiske verden og den parafysiske verden.

Hvordan vi skifter mellem den fysiske verden og den parafysiske verden, vil blive beskrevet i en kommende lektion om kredsløbsprincippet. Her vil figurens detaljer også blive uddybet.

To former for seksualisme

Hvad angår det jordiske menneske, så er det primære parafysiske emotionelle polorgan relateret til det fysiske område på kroppen, hvor kønsorganerne er placeret. Det sekundære parafysiske intellektuelle polorgan er relateret til hovedregionen på den fysiske krop.

Der findes to former for seksualisme, nemlig den enkeltpolede seksualisme og den dobbeltpolede seksualisme. Den enkeltpolede seksualisme benævnes også den emotionelle seksualisme, og den dobbeltpolede seksualisme benævnes også den intellektuelle seksualisme.

Den enkeltpolede seksualisme – eller den emotionelle seksualisme – er den seksualitet som voksne jordiske mennesker kender bedst i dag. Her anvender vi vores fysiske kønsorganer samt de relaterede parafysiske polorganer. Mænd er her den donative seksualtype i kraft af, at den maskuline seksuelle pol i moderenergien styrer det parafysiske emotionelle polorgan. Kvinden er den receptive seksualtype i kraft af, at den feminine seksuelle pol i moderenergien styrer det parafysiske emotionelle polorgan. Det er dog for både mænd og kvinder hverken de fysiske kønsorganer eller det parafysiske emotionelle polorgan, der giver orgasmeoplevelsen alene. Her er medvirken af det parafysiske intellektuelle polorgan også vigtig. Ved berøring af de fysiske kønsorganer modtager det parafysiske emotionelle polorgan nogle impulser. Herved aktiveres også det parafysiske intellektuelle polorgan, som åbner op for “sansningen fra oven”, hvorved bevidsthedskoncentration om den seksuelle akt fastholdes og pirres. Efter noget tid i den seksuelle akt gennemstrømmes væsenet af en yderst behagelige følelse via det parafysiske emotionelle polorgan, af det vi kalder for orgasmen. Dét der gennemstrømmer væsenet er væsenets egne guldkopier, som ved sansning giver væsenet en oplevelse af lykkerus i orgasmens klimaksoplevelse. Hos det enkeltpolede væsen er det parafysiske intellektuelle polorgan stadig for svagt til at kunne være bærer af en klimaksoplevelse. Det er det dog hos det dobbeltpolede væsen. ^/54/

Det dobbeltpolede væsen er kendetegnet ved, at de seksuelle poler i moderenergien er i balance og ligeværdige. Derved er de tilknyttede parafysiske polorganer ligeledes i balance og ligeværdige. Her er det parafysiske intellektuelle polorgan stærkt nok til at kunne bære en klimaksoplevelse, og det dobbeltpolede væsen er i stand til at have en intellektuel seksualisme. Denne seksualisme er så godt som ukendt for det jordiske menneske. Dog kan vi få en fornemmelse af dens karakter, når vi føler behag igennem det at læse en god bog, føre en inspirerende samtale eller når vi udøver kunst, videnskab m.m. Kort sagt, den behagsfølelse vi har, når vi er i flow i forbindelse med intellektuel virksomhed. Den rene dobbeltpolede seksualisme viser sig i en kærlighed til alle levende væsener og en trang til at kærtegne alt og alle. Der vil være kærlig sympati for både maskuline og feminine karaktertræk. Selve klimaksoplevelsen fremkommer ved, at et dobbeltpolet væsen føler behag ved impulser, der kommer fra et andet dobbeltpolet væsens parafysiske intellektuelle polorgan, hvorved det første dobbeltpolede væsens parafysiske emotionelle polorgan aktiveres. Det viser sig som stærke glædes- og sympatifølelser for det andet væsen. Denne vekselvirkning mellem de to dobbeltpolede væsener kan over tid vokse i intensitet og kvalitet, hvorved klimaksoplevelsen indtræffer på tidspunkt via det parafysiske intellektuelle polorgan. Man kan sige, at det er en sammensmeltning af tankeformationer – og ikke som i den enkeltpolede seksualitet, hvor der sker en fysisk sammensmeltning – som udløser den stærke klimaksoplevelse. ^/55/