Tidligere er seks grundenergier blevet beskrevet. Der er også en syvende grundenergi, som de første seks grundenergier er “født” ud af. Derfor kaldes den også for moderenergien. Moderenergien er vores evne til at kommandere med de seks andre grundenergier.

Moderenergien opererer på et langt højere vibrationsniveau end de andre grundenergier. Hvor de andre grundenergier har nogle meget specifikke egenskaber i forbindelse med manifestation og sansning, så er moderenergiens egenskab vores helt overordnede, generelle evne til at manifestere og sanse.

Da moderenergien danner basis for de andre seks andre grundenergier udvides figuren i artiklen “Energi”, så moderenergien placeres i figurens midte. Energi kan åndsvidenskabeligt således nu beskrives som moderenergiens overordnede evne til manifestation og sansning. I praksis viser det sig for os via de seks “affødte” grundenergier og deres specifikke evner for manifestation og sansning.

De syv grundenergier kan beskrives som en syvarmet lysestage. Moderenergien er den bærende grundenergi, som de seks andre grundenergier udspringer fra. I nedenstående figur symboliserer lysenes indbyrdes størrelse et jordisk menneskes grundenergikombination. Moderenergien er den stærkeste grundenergi, og de tre materiedannende grundenergier til venstre er stærkere end de tre forstandsdannende grundenergier til højre.

Moderenergien er altid den stærkeste grundenergi, og det relative forholdstal kan sættes 420, altså langt højere end de andre grundenergiers relative forholdstal. Moderenergien er i nedenstående figur placeret på tværs af de andre seks grundenergier, da den gennemtrænger dem alle.

Det skabte fremkommer som resultat af de seks første grundenergier. Det har vi set i de tidligere lektioner. Selve den grundlæggende evne til at skabe – manifestere og sanse – er dog moderenergiens, og derfor udspringer alt skabt fra moderenergien. Moderenergien kaldes også for vores skabeevne, som angivet i nedenstående figur.

Moderenergien er mere end “bare” basis for de seks andre grundenergier. Moderenergien omfatter også dét, der kaldes de kosmiske skabeprincipper. Derfor – hvis der fokuseres på moderenergien og dens funktion – fremkommer otte specifikke kosmiske skabeprincipper, som hver især er vigtige i forhold til at beskrive moderenergiens overordnede evne til manifestation og sansning.

Figur 20.5: Moderenergien kan beskrives ud fra otte skabeprincipper

Hvert skabeprincip repræsenterer vibration af uhyre sublim art, som vi ikke i vores daglige liv har nogen håndgribelig oplevelse af. De viser sig kun indirekte for os. Moderenergien opererer på et niveau “over” den skabte verden, og dermed også ordenes verden. Vi har med vores sprog derfor vanskeligt ved at give præcise beskrivelser af skabeprincipperne. Vi vil dog i de kommende artikler gøre et forsøg alligevel. Vi har allerede indgående beskrevet bevægelsesprincippet i de tidligere artikler, da bevægelsesprincippet giver anledning til bevægelse generelt.

Kort kan det her indledningsvist opridses, hvad de enkelte skabeprincipper omfatter.

Polprincippet viser sig som vores kønstilstand. Den “maskuline” pol bestemmer vores evne til at udtrykke os, og den “feminine” pol vores evne til at optage indtryk. Det mandlige køn har en stærkere “maskulin” pol end “feminin” pol. For kvinder er det omvendt. Alle vores skabelser er afhængig af konstellationen mellem de to poler.

Kontrastprincippet viser sig i begreberne “sult” og “mættelse”. Det drejer sig ikke kun om “sult” og “mættelse” i forbindelse med mad, men i forhold til alle livets forhold. Vi stræber efter dét, vi oplever “sult” ved, og frastøder dét, vi oplever “mættelse” ved. Overordnet stræber vi efter behagsoplevelser og frastøder ubehagsoplevelser.

Bevægelsesprincippet viser sig i de kvantitative elementer – stambevægelsen, rum, tid, forvandling og materie – og de kvalitative elementer, som er de seks grundenergier og deres specifikke evner i forbindelse med manifestation og sansning.

Kredsløbsprincippet viser sig i skiftende tilstande, der indgår i en cyklus. I praksis kan nævnes årstidernes skiften samt de skiftende tilstande i livet som barndom, ungdom, voksenstadie og alderdom.

Perspektivprincippet viser sig i vores mulighed for at opfatte forskellige størrelser og proportioner, i det vi oplever.

Livsenhedsprincippet viser sig, som den måde livet organiserer livsenheder inden i i livsenheder. Som eksempel kan nævnes den måde vores krop er opbygget af organer, som igen er opbygget af celler, som igen er opbygget af kemiske molekyler, som igen er opbygget af protoner, neutroner og elektroner osv.

Talentkerneprincippet viser sig i vores måde at opøve vores talenter på. Vi gennemgår altid de samme principielle stadier i opbyggelse af vores talenter. Først er der A-stadiet, hvor vi ønsker at blive bedre til noget. I B-stadiet øver vi os igen og igen indtil, vi når C-stadiet, hvor vi kan udføre det ønskede til perfektion. C-stadiet kaldes også for geni-stadiet. Alle klavervirtuoser har eksempelvis gennemgået denne talentopbyggelse igennem utallige timers hårdt arbejde.

Verdensgenløsningsprincippet viser sig i vores overordnede beskyttelse i livet i form af eksempelvis vejledning fra udviklede “lærerkræfter”. Her kan Jesus og Buddha nævnes som oplagte eksempler.