Når vi skaber noget, uanset om det er i den fysiske verden eller den parafysiske verden, anvender vi energi. Martinus skriver også, at energi er evnen til at skabe. Med skabelse menes det at manifestere eller sanse noget i vores omgivelser. Energi kan beskrives som bestående af seks forskellige grundenergier: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergi.

Hver af grundenergierne har specifikke egenskaber, både når vi manifesterer og sanser.

De forstandsdannende energier – intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien – hjælper os, som navnene antyder, henholdsvis med at foretage logiske tankerækker, tilgå abstrakte idéer samt skabe og genkalde vores erindringer.

De materiedannende grundenergier hjælper os med at skabe bevægelse og give udtryk for vores følelsesliv. Især spændingsfeltet mellem tyngdeenergien og følelsesenergien er centralt, da det danner vores psykiske kraftfelt, som giver os mulighed for at udtrykke (manifestere) os og modtage indtryk (sanse) fra vores omgivelser. Det psykiske kraftfelt kaldes også vores sjæl. De organiserende kræfter bag det psykiske kraftfelt er vores forstandsdannende grundenergier. De danner det iboende meningsindhold i vores skabelser. Instinktenergien anvender vi derimod i alle skabelser, der indeholder en form for automatik.

I den parafysiske verden er vores manifestationer vores tanker og følelser, mens vi i den fysiske verden kalder vores manifestationer for handlinger. De parafysiske tanker og følelser er primære, og de fysiske handlinger er sekundære.

Vi manifesterer og sanser i vores omgivelser. Vores omgivelser består udelukkende af bevægelser, både i den fysiske og den parafysiske verden. Den parafysiske verden er i princippet det samme som den fysiske verden, men er mere finstoffet i sin natur. Med finstoffet menes finere bevægelser. Vores bevidsthed er rettet mod den parafysiske verden, når vi sover eller dør i den fysiske verden.

I praksis kan det psykiske kraftfelt beskrives som bestående af parafysiske legemer og deres tilknyttede parafysiske organer. Disse legemer anvender vi til at manifestere og sanse i den parafysiske verden på samme måde, som vi anvender vores fysiske legeme – vores fysiske krop og dets tilknyttede fysiske organer – til at manifestere og sanse i den fysiske verden. Der kan nævnes det specielle forhold, at vi for at kunne anvende vores fysiske legeme, har brug for et koblingslegeme, der fungerer som en slags “oversætter” mellem de grove fysiske bevægelser og de finere parafysiske bevægelser.

Bevægelser i både den fysiske og den parafysiske verden opdeles i objektive stambevægelser og subjektive aflæggerbevægelser. Stambevægelserne er de objektive bevægelser, som vi alle kan sanse. De subjektive aflæggerbevægelser giver os oplevelsen af rum, tid, forvandling og materie på baggrund af vores sansning af stambevægelserne. At de benævnes subjektive skyldes, at de kun er tilgængelige for den person, der oplever dem.

Vi kan sammenligne stambevægelserne – og vores oplevelse af dem – med et kunstværk, der består af en indre bærende struktur sammensat af metaltråde, som er overdækket af et stoflærred, der er malet så det ligner et bjerglandskab. Strukturen af metal er formet som konturer af bjerge og repræsenterer her stambevægelserne. Ved at lægge stoflærredet – malet som et bjerglandskab – hen over strukturen af metal, giver vi kunstværket indhold og “liv”. Lærredet med maleriet repræsenterer her vores subjektive oplevelse af stambevægelserne. På samme måde projicerer vi vores subjektive oplevelse “ovenpå” de sansede stambevægelser, hvilket giver vores oplevelse indhold og ‘liv’. Oplevelsen er kun tilgængelig for den, der oplever.

Den højeste oplevelse vi kan have, er den intuitive oplevelse. Den intuitive oplevelse giver os adgang til den allerhøjeste viden. Denne viden er repræsenteret ved hyperabstrakte idéer, som fortæller om selve livets grundfacetter. Idéerne er skabt på baggrund af alle levende væseners erindringer fra deres oplevelser i livet, men hvor alle mørke elementer i erindringerne er filtreret fra, så oplevelserne fremstår som lysende. Derfor kaldes de også for guldkopier. Oplevelsen af guldkopier kan give nogle meget stærke salighedsoplevelser.

Det skal også nævnes at bevidsthedsarkivet er en skabt ting. Vi skaber og fornyer hele tiden vores bevidsthed, og som en afledt del af dette, danner vi også vores fremtidige skæbne. Bevidsthedsarkivet og vores skæbne hører således også ind under Det skabte. Mere om det i senere lektioner.

Alt ovenstående er en opsummering af de foregående lektioner, og Martinus kalder det beskrevne for det skabte i tilværelsen.

På et højere abstraktionsniveau kan man sige, at det skabte er virkninger, der fremkommer på baggrund af vores ønsker. Nogle virkninger har objektiv status, andre har subjektiv status. Martinus kalder også det skabte for X3, men det taler vi om i en senere lektion.