Både den fysiske verden og den parafysiske verden udgør omgivelser, som vi kan sanse og manifestere i. Forskellen på de to verdener er, at den parafysiske verden er mere finstofligt end den fysiske verden. Da vi er fysiske væsener, kender vi primært kun til den fysiske verden, men faktisk befinder vores bevidsthed sig også i den parafysiske verden hver nat, når vi sover. Vores bevidsthed vil ligeledes helt overgå til den parafysiske verden, når vi dør i den fysiske verden.
I den fysiske verden er energien primært bundet i stof, men energien findes også i mere eller mindre frie former, såsom i strålingsenergi (lys, radiobølger osv.). Den parafysiske verden derimod består af fri energi.
Da energien i den fysiske verden primært er bundet i stof, er den en meget træg – men samtidig også en meget stabil – verden. Det medfører, at vi som fysiske væsener har nemt ved at studere dens struktur og derved lære årsags- og virkningslovene at kende. Samtidig er der relativt langt fra tanke til handling, så når vi får en tanke, er der en vis modstand eller friktion, der skal overkommes før, den manifesterer sig i den fysiske verden. Det er i mange tilfælde godt, at vores tanker ikke manifesteres øjeblikkeligt uden friktion. Eksempelvis, hvis vi i et svagt øjeblik ønsker en anden person alskens ulykker, ja så er det ikke sikkert, at det manifesteres i praksis grundet den fysiske verdens iboende modstand.
I den parafysiske verden er energien langt mere flygtig, og når vi skaber en tanke her, vil den manifestere sig i vores omgivelser med det samme. Tænker vi et stort landskab med enge, søer og skove, ja så vil dette landskab manifestere sig lige foran os uden forsinkelse. Det kræver derfor en meget høj moral – og dermed stor kærlighedsevne – at bevæge sig i den parafysiske verden, da selv den mindste tanke vil manifestere sig i vores omgivelser, og dermed have indvirkninger på vores medvæsener.
Dét vi i den fysiske verden omtaler som vores “indre liv” – tanker og følelser – vil i den parafysiske verden fremstå som “det ydre”. I den fysiske verden er det vores fysiske krop, som andre ser, men i den parafysiske verden er det vores tanker og følelser, som andre vil se. Vi kan derfor i den parafysiske verden ikke maskere vores tanker og følelser, som vi kan i den fysiske verden. Der er også den forskel, at vores fysiske krop er relativt stabil, forstået på den måde, at vi ikke skal bruge tankekraft på at holde den i samlet tilstand hele tiden. Når vi vågner om morgen er vores fysiske krop stadig til stede, som da vi gik i seng aftenen før uden, at vi har gjort noget aktivt for det. I den parafysiske verden skaber man hele tiden sin ydre “krop”. Det har den fordel, at man kan vise sine omgivelser langt flere og komplekse udtryk end i den fysiske verden. Det ene øjeblik har vi måske en ydre form, der viser vores hengivne kærlighed til et andet væsen, det andet øjeblik har vi måske en ydre form, der viser vores tanker om en matematisk udregning eller logisk forklaringsrække.
Både i den fysiske verden og den parafysiske verden er (stam)bevægelsen et centralt element. I den fysiske verden oplever vi bevægelsen primært via partiklerne, men i den parafysiske verden viser det sig i udtryk som bølger. I den parafysiske verden er man kun i kontakt med det, man er “på bølgelængde” med. Det er således ens hensigter, som afgør hvilken bølgelængde, man er tunet ind på. Har man fællesinteresser med andre som interesserer sig for eksempelvis filosofi, ja så vil man kunne tune sig ind på deres frekvens og være sammen med dem.
Nedenstående figurer viser princippet om, at uanset om der er tale om den fysiske verden eller den parafysiske verden, så er det stambevægelser, vi sanser og manifesterer. I den fysiske verden har vi et stabilt legeme – vores fysiske krop – som vi ikke skal bruge kraft på at opretholde hele tiden. I den parafysiske verden derimod ændrer vi legemsform hele tiden, alt efter hvad vi ønsker at udtrykke. Det er vist ved, at det ene øjeblik har én ydre legemsform (den sekskantede figur) samt et andet øjeblik en anden ydre legemsform (den firkantede figur).
Figur 18.1: I den fysiske verden fremtræder i en form – vores fysiske krop. I den parafysiske verden skifter vi ydre form hele tiden, alt efter, hvad vi ønsker at vise for andre
Som i den fysiske verden opfatter vi også i den parafysiske verden tid og rum som subjektive aflæggerbevægelser af stambevægelsen. Da energierne i den parafysiske verden er mere frie end i den fysiske verden, vil væsenerne her dog have en anden forståelse af tid og rum. Man ser her tid og rum, som noget, man så at sige selv skaber, og med forstærket hukommelsesevne vil væsenerne her operere mere frit mellem fortid og nutid. Der vil også være en forstærket evne til – ved hjælp af større forståelse af sammenhængene mellem årsag og virkning – at kunne “se” ind i fremtiden. I den fysiske verden er vi bundet af tid- og rum, og er på en måde “slaver” af dem. I den parafysiske verden derimod er vi “herre” over tid og rum, og er langt friere stillet i forhold til vores livsoplevelse.
Nedenstående figur viser, at den fysiske verden og den parafysiske i princippet det samme for os, nemlig udgørende vores omgivelser, som vi sanser og manifesterer i. I begge verdener er stambevægelsen dét, vi objektivt kan sanse og manifestere, og aflæggerbevægelserne dem der danner vores subjektive oplevelse af rum, tid, forvandling og materie. Vores tanker og følelsesliv udgør kernen, og er de primære “redskaber”, når sanser og manifesterer. I den fysiske verden anvender vi – ud over vores fysiske krop – også et koblingslegeme, som laver en “oversættelse” mellem de grove fysiske energier og de finere parafysiske energier, når vi sanser og manifesterer.
Man kan sige, at bevægelserne – stambevægelsen og aflæggerbevægelserne – udgør formen i det sansede og manifesterede, hvorimod indholdet i det sansede og manifesterede udgøres af vores tanker og følelsesliv. Formen benævnes også de kvantitative elementer og indholdet benævnes de kvalitative elementer. Naturvidenskaben beskæftiger sig primært med de kvantitative elementer, og åndsvidenskaben med de kvalitative elementer. De kvalitative elementer kan også benævnes for livsytringer.
