Med vores intelligens har vi evnen til bevidst at evnen til bl.a. at tilegne os viden, forstå sammenhænge mellem forskellige fænomener og løse problemer. I følge åndsvidenskaben anvender vi her intelligensenergien, og den er placeret i hovedgruppe B “forstandsdannende grundenergier”.

B-gruppens grundenergier har en større “finhed” og mindre materiel natur i forhold til den måde, A-gruppens grundenergier manifesterer sig på, og udmærker sig ved at stå for styring og dermed kontrol af det psykiske kraftfelt.

I praksis er det ikke muligt at adskille de forskellige funktioner – her følelseslivet og tankelivet – i det psykiske kraftfelt. Ordet tankeklima – hvor “tanke” henviser til B-gruppens grundenergier og “klima” henviser til A-gruppens grundenergier – hentyder til, at tanker og følelser er uadskillelige. Dog, for at danne os nogle forestillinger om det psykiske kraftfelts virkemåde, må vi ad analysens vej alligevel gøre et forsøg.

Forskellen på følelseslivet og tankelivet er, at følelseslivet viser sig som en strøm af indre stemninger, hvor tankelivet viser sig som en strøm af indre billeder. Følelsesstemninger kan være svære at beskrive, hvorimod tankebilleder bedre kan beskrives ved form, farver og størrelse ^/30/

Intelligensenergien anvendes til at danne logiske tankerækker herunder at skelne mellem årsag og virkning. Intelligensenergien er således vores evne til at tænke logiske tankerækker. En tanke er et åndeligt objekt, der opleves som billeddannelse, så at tænke er at manipulere med åndelige objekter fx, som når vi forestiller os forskellige farver på en stol, vi overvejer at købe.

Tankebilleder kan have forskellige udtryk. De kan være naturalistiske, naturalistiske med et abstrakt indslag, komplicerede abstrakte eller bare abstrakte eller kosmisk tænkning.

Svingninger i det psykiske kraftfelt

Vi har tidligere lært, at tyngdeenergien og følelsesenergien tilsammen udgør spændingen – kraften eller styrken – i det psykiske kraftfelt. Intelligensenergien – sammen med intuitionsenergien og hukommelsesenergien – udgør derimod ultrafine og subtile svingninger i det psykiske kraftfelt. ^/32/

For at illustrere forskellen mellem spændinger og svingninger kan vi bruge analogien med elektroners strømning i en ledning, hvilket er det, vi opfatter som elektricitet. Her er en kraft (spænding) som “skubber” til elektronerne, men alt afhængig af ledningens materiale, vil elektronerne møde mere eller mindre modstand, og kan derfor ikke strømme frit. Af forskellige årsager har man inden for elektriktricitets-området valgt, at elektronerne skal skiftes med strømme den ene og den anden retning 50 gange i sekundet. Det kaldes for vekselstrøm, og kan illustreres med en elektricitetskurve, der skifter 50 gange i sekundet. Her er spænding og svingninger principielt uafhængige af hinanden, da det er muligt have en høj spænding med lav frekvens eller omvendt.

På samme måde dannes bevægelsen generelt ved, at spændingen mellem tyngdeenergien og følelsesenergien danner kraften bag bevægelsen, mens intelligensenergien styrer og kontrollerer hvilken frekvens – eller svingning – bevægelsen foregår ved.

Figur 14.4: Område A –> som model til forklaring af forskellen mellem spændinger og svingninger anvendes sammenhængen mellem Volt, Ampere og Ohm i forbindelse med elektricitet. Svingningerne afgøres af den frekvens, man vælger, at strømmen skal skifte retning i. Med det tryk der påføres af spændingen, strømmer en vis mængde af elektroner (afhængigt af ledningens modstand) skiftesvist i ledningens ene retning og den anden retning 50 gange i sekundet (bl.a. i Danmark). Område B –> Fra det psykiske kraftfelt dannes en bevægelse i den fysiske verden ved hjælp af spændningen mellem tyngdeenergien og følelsesenergien. Spændningen er med til at overkomme den iboende modstand i den fysiske verden. Svingningerne afgøres af de forstandsdannende grundenergier, herunder intelligensenergien. Svingningerne kan variere over tid.

Som nævnt flere gange foregår bevægelsen på bølgeform. Det er kun et lille udsnit af bølgefrekvenser i den fysiske verden, som vi kan sanse med vores fysiske sanser. Intelligensenergiens svingninger i det psykiske kraftfelt er så subtile, at de sandsynligvis ikke kan sanses i den fysiske verden. For at vi kan registrere deres virkninger i den fysiske verden, skal hjernen omdanne dem til fysiske hjernebølger og herfra til nerveimpulser, som eksempelvis gør det muligt for os at bevæge munden for at danne ord i vores tale eller bevæge vores hænder til udøvelse af tegnsprog. Indholdet i intelligensenergiens svingninger nedskaleres således til mere grove fysiske svingninger, og kan registreres via ord eller kropsbevægelser. Ord og kropsbevægelser er således en slags “forklædninger” eller koder, vi bruger til at forstå intelligensenergiens tankeindhold.

Et simpelt eksempel kunne være, når en kvinde siger “Jeg elsker dig” til en mand. Først danner kvinden et bestemt svingningsmønster i det psykiske kraftfelt på baggrund af hendes følelses- og tankeliv. Med hjælp af spændingen mellem tyngdeenergien og følelsesenergien danner kvindens psykiske kraftfelt nogle bevægelser, som via hendes hjerne oversættes til nedskalerede hjernebølger og nerveimpulser. Herved er kvinden i stand til med sin mund at danne lydbevægelser, der via luften sanses af mandens ører, og via hans hjerne oversættes til finere svingninger i hans psykiske kraftfelt. Herved dannes der indre tankerbilleder hos manden. Alt efter hvordan han forstår budskabet i “Jeg elsker dig”, så danner hans sit eget indre billede. Det kunne eksempelvis være et indre billede af kvinden og manden, der holder hinanden i hånden, og går igennem livet som elskende.

Når vi i den fysiske verden hører ord eller sanser kropsbevægelser, så er det altså indirekte sansning af de fine, subtile svingninger i det psykiske kraftfelt, og når vi derefter aflæser svingningerne i det psykiske kraftfelt, så danner vi samtidig indre tankebilleder. Svingningerne udgør således en slags kode. Det er i princippet det samme der sker, når vi aflæser en morsekode, hvor vi ud fra rækkefølgen af morsetegnene oversætter dem til bogstaver, som vi så aflæser et meningsindhold ud fra. Et eksempel kan være morsekoden for SOS (Save Our Souls), som vi straks vil oversætte til et billede af nogle, der er i nød, og som vi skal iværksætte et beredskab for at hjælpe.

Intelligensenergi og manifestation

Intelligensenergien manifesterer sig i det psykiske kraftfelt som skabelsen af meningsindhold.

I den fysiske verden ser vi dette meningsindhold i begrebet syntese. En syntese er vores tilkendegivelse af vores opfattelse af verden på baggrund af de informationer, vi tidligere har modtaget og optaget.

I vores indre verden manifesterer intelligensenergien sig også som kontrol af følelseslivet samt spekulation eller filosofi. Med kontrol af følelseslivet gælder, at intelligensenergien organiserer, hvordan kraftudfoldelsen skal underbygge meningsindholdet. Hvad resultatet bliver, afhænger af hvor meget intelligensenergi, der er til rådighed. Ved en svag intelligensenergi, kan intelligensenergien ikke altid holde følelsesenergien og tyngdeenergien inden for ønskede rammer. Herved kan man fx komme til at lægge for megen kraft i en bevægelse, der ikke stemmer overens med det meningsindhold, man ønsker at udtrykke. Vrede kan være et typisk eksempel her.

I naturen ses intelligensenergien der, hvor der naturen udviser logik, visdom og hensigtsmæssighed. Det er så at sige alle processer i naturen.^/33/ Det bruger menneskeheden oceaner af resurser på at studere på universiteterne verden over.

Intelligensenergi og sansning

I sanseprocessen anvender vi intelligensenergien til at aflæse svingningerne i dét vi sanser. I den proces udfører vi analyser på hvad meningsindholdet er. Det er en kompliceret proces, hvor vi trækker på tidligere erfaringer for at se om, vi kan genkende det, vi sanser. Mere om det under beskrivelsen af hukommelsesenergien.