15. Hukommelsesenergi og erindringer

Vores hukommelse er et komplekst system, som gør det muligt for os at lagre, bevare og hente informationer. I følge åndsvidenskaben anvender vi her hukommelsesenergien, som er placeret i hovedgruppe B “forstandsdannende grundenergier”.

Figur 15.1: Hukommelsesenergien (grå) tilhører (B) de forstandsdannende grundenergier./35/

Hukommelsen er vores evne til at fastholde og genfremkalde indtryk, og er en psykisk evne i vores indre. Vi anvender hukommelsesenergi i forbindelse med vores hukommelse, heraf navnet på grundenergien.

Vi har alle et forhold til hukommelsen, og bruger den hele tiden omend uden at tænke over, hvordan det sker. Vi kan nok alle nikke til, at vi kender til det at huske enten symbolske og abstrakte emner såsom tal, ord, skrifttegn, matematiske symboler eller naturalistiske emner såsom landskaber m.m.

Jo større erfaringsmateriale vi har, jo rigere et tankeliv har vi. Så jo mere vi har på “hukommelses-lagret”, desto mere kan vi genkende – og forholde os til – nye indtryk. Har vi ingen erfaring med, hvordan en vase ser ud, ja så kan vi ikke genkende en vase, når vi ser den for første gang. Ligeledes er det en fordel at have mange tankemæssige referencer gemt i hukommelsen, når man indgår i en diskussion om filosofi, politik, litteratur osv. med andre.

Hukommelsen er ligeledes vigtig for vores tidsbegreb. Som nævnt i lektionen “Tiden” oplever vi kun Nuet. I hvert eneste Nu sanser vi i bund og grund kun stambevægelsen og intet andet, så derfor lagrer vi vores oplevelse af stambevægelsen, som den tager sig ud for os i hvert eneste Nu.

Figur 15.2: Vi oplever forskellige konfigurationer af stambevægelse i NU’et.

Vi gør dog dét, at vi mere eller mindre bevidst konstant drager sammenligninger mellem FØR og NU, altså, at vi sammenligner det, vi ser i NU’et med dét, vi har oplevet i tidligere NU’er. En oplevelse er således at sanse noget NU, og så foretage en genkendelse af det sansede.

Et eksempel kan fremhæves en kvinde, der sanser en vase i den fysiske verden. Eller rettere sagt, sanser de stambevægelser, der danner vasen. Ved sansning af stambevægelserne gennemgår vi vores hukommelse for tidligere oplevelser af lignende vaser, så vi kan GENKENDE den sansede vase. Efter genkendelsen danner vi indre TANKEBILLEDER af den sansede vase, som så bliver til en OPLEVELSE for os. Oplevelsen gemmer vi som en erindring i vores indre i dét, der også kaldes for bevidsthedsarkivet. Den lagrede erindring i bevidsthedsarkivet kan herved bruges som referencemateriale til næste gang, vi sanser en lignende vase.

Figur 15.3: Principiel oversigt over hvordan, vi lagrer og genfremkalder oplevelser i form af erindringer. /36/

I og med det er stambevægelser, vi i virkeligheden sanser, så følger det, at det faktisk er grundenergierne bag stambevægelserne, vi sanser i sanseprocessen. Som vi så i lektion 11 “Energi” består stambevægelsen i bund og grund af alle grundenergier i en eller anden kombination. Tyngdeenergien og følelsesenergien danner vores følelsesliv og er “skelettet” i stambevægelsen samt giver anledning til de afledte begreber rum, tid, forvandling og materie. Intelligensenergien danner tankebillederne. Instinktenergien sørger for automation. Intuitionsenergien, som vi beskriver i næste lektion, danner ideen eller essensen i det oplevede. Hukommelsesenergiens funktion er at fastholde de andre grundenergiers spændings- og svingningstilstande i en komprimeret form i en så kaldt erindringstalentkerne. En erindringstalentkerne er et ultrakomprimeret vibrationsanlæg. For at sammenligne med noget andet, kan man forestille sig dette vibrationsanlæg som et slags frø, der gemmer al nødvendig information i komprimeret form, og som kan udfoldes og blive til et stort træ ved de rette betingelser. Langt størstedelen af en erindringstalentkerne består af hukommelsesenergi, som det materiale der sikrer strukturel stabilitet og uforgængelighed.

Erindringstalentkerner er underlagt en automatisk forvandlingsproces, hvor den forvandles til at fremstå i et mere og mere lysende skær i takt med den tidsmæssige afstand, der er fra oplevelsestidspunktet. Det ses i ovenstående figur med de tre cirkler, som viser processen, hvor en mørk erindring gradvist overgår til en lys erindring med tiden. Den lyse erindring kaldes også for en guldkopi, og når den fremkaldes på et tidspunkt, er det til stor glade for den, der oplever den. Alle oplevelser, der som udgangspunkt har været mørke og ubehagelige, vil med tiden fremstå som lyse og give glæde. Som når soldaterkammerater mødes 50 år efter de har oplevet nogle ubehagelige krigsscener, men hvor de alligevel mindes og snakker om dem med glæde, fordi de er så meget på afstand af dem. At guldkopier giver os glæde er også grunden til, at hukommelsesenergien nogle gange også omtales som salighedsenergien.

Manifestation

Manifestation af hukommelsesenergien er modsatrettet de andre grundenergiers manifestationer, da vi med hukommelsesenergien manifesterer erindringer i vores indre på baggrund af de fra den fysiske verden udefrakommende indtryk i det psykiske kraftfelt.

Figur 15.4: Ved manifestation står hukommelsesenergien for akkumulereing af vores erindringer. Pilen peger væk det psykiske kraftfelt, da hukommelsens manifestation trækker information ud af psykiske kraftfelt.

Sansning

I sanseprocessen er hukommelsesenergien også modsatrettet de andre grundenergier. Med hukommelsesenergien fremkalder vi erindringstalentkerner i forbindelse med vores forsøg på at genkende de fra den fysiske verdens udefrakommende indtryk i det psykiske kraftfelt. Med hukommelsesenergien kan vi aflæse de ultrakomprimerede lagrede grundenergikombinationer i erindringstalentkernerne.

Figur 15.5: Ved sansning giver hukommelsesenergien os mulighed for at foretage hente erindringer fra vores bevidsthedsarkiv. Pilen peger mod det psykiske kraftfelt, da hukommelsesenergien ved sansning indlægger information i det psykiske kraftfelt.