Enhver bevægelse er skabt af en kraft.

Det er kraften bag bevægelsen, vi fornemmer, når vi oplever en orkan, et vulkanudbrud, voldsomme lynnedslag eller en blomst, som bryder igennem asfalt.

Hvordan skal vi forstå, hvorledes en kraft principielt er bygget op? Ja, her kan man forestille sig to personer, der står med hænderne mod hinanden, og begge forsøger at skubbe den anden væk. Den ene person skubber mod venstre, og den anden skubber mod højre

Hvis begge personer er lige stærke, bevæger de sig ingen steder. De vil holde hinanden i en fastlåst position. Hvis den person, der skubber mod venstre, er stærkere end den person, der skubber mod højre, ja så vil de bevæge sig mod venstre. Det modsatte vil selvfølgelig ske, hvis personen, der skubber mod højre, er den stærkeste. Her vil de bevæge sig mod højre.

Hvis de skiftes til at have overtaget – eksempelvis hvis de hver især indimellem bliver trætte, og derfor har mindre styrke – ja så vil retningen skifte jævnligt, og de vil bevæge sig skiftevist til venstre og højre.

Skulle kraften bag bevægelse forklares mere overordnet, så vil kraftens indre anatomi kunne beskrives ved, at den består af to dele, en udvidende del og en sammentrækkende del. Disse to dele er hele tiden i et indbyrdes spændingsfelt. Nogle gange er den udvidende del mest dominerende, andre gange er den sammentrækkende del mest dominerende.

Af bevægelser vi kender i naturen, hvor den bagvedliggende kraft er domineret af den udvidende del, kan nævnes orkaner, vulkanudbrud osv.

Af bevægelser i naturen, der er domineret af den sammentrækkende del, kan eksempelvis nævnes isdannelse.

Kraften er afgørende for en bevægelsens karakter. Er bevægelse hurtig, skyldes det overtag af den udvidende del. Er bevægelsen langsom, skyldes det overtag af den sammentrækkende del. Da vi ved, at naturens stoffer er enten på fast form, flydende form eller gasform, og at disse former er afhængig af atomernes bevægelseshastighed, ja så er det tydeligt, at formerne er afhængig af hvilken af de to kraftdele – udvidende eller sammentrækkende – der er den dominerende.

Det samme gør sig gældende for vores følelsesudtryk. Hvis vi er ophidset eller vrede, føler vi ofte en varmedannelse. Når vi er vrede, er vi ofte udad reagerende og voldsomme i vores udtryk. Her er den udvidende del af kraften dominerende. Er vi derimod i chok, bliver vi ofte lammet og føler en kropslig kulde. Her er den sammentrækkende del af kraften dominerende.

Alt et i naturen er bevægelse, og bag bevægelsen er en kraft. Derfor, uanset om vi taler om store naturfænomener eller vores eget følelsesliv, ja så er de styret af en bagvedliggende kraft.