Kraften bag enhver bevægelse består af to kraftdele. Én del der har udvidende egenskaber, samt én del der har sammentrækkende egenskaber.

Den del, der har udvidende egenskaber, vises altid med orange farve, og den del, der har sammentrækkende egenskaber, vises altid med gul farve.

Når de to dele er lige stærke, opstår der dynamisk ligevægtstilstand. Når den sammentrækkende del er stærkere end den udvidende del, vil der ske en sammentrækning, men når den udvidende del er stærkere end den sammentrækkende del, vil der ske en udvidelse.

I nedenstående eksempel er vist tre situationer, hvor en cirkel er påvirket af de to dele. Cirklen har her enten har uændret størrelse, den sammentrækkes eller den udvides. De sorte pile indikerer hvilken retning bevægelsen sker.

Hvis vi forestiller os, at vi zoomer ind i dét punkt, hvor de to kraftdele møder hinanden, møder vi det resulterende kraftfelt.

Figur 10.2: Visualisering af det resulterende kraftfelt.

Både de to kraftdele og det resulterende kraftfelt er imidlertid ikke noget, der kan sanses, de er usynlige for øjet, så ovenstående er kun for at illustrere kraftfeltet i princippet. Den eneste vidnesbyrd om kraftfeltet vi i virkeligheden kan opleve, er de virkninger, som det giver anledning til.

Kraftfeltets virkninger er de bevægelser i naturen, som vi kender så godt. Nogle bevægelser er voldsomme, som i tilfælde af kraftige lynudladninger. Andre bevægelser er mindre voldsomme, som i tilfælde af vand, der strømmer i mindre vandløb eller små vandfald.

Figur 10.3: Kraftfeltets synlige virkninger

Når vi ser nærmere på dét, vi kalder for menneskelige udtryk, såsom følelsesudtryk, kalder vi det resulterende kraftfelt for det psykiske kraftfelt.

Figur 10.4: Kraftfeltet kan benævnes “det psykiske kraftfelt“

De bevægelser vi her ser, er kropsbevægelser som udtryk for bestemte følelsesmæssige tilstande. Nogle kropsbevægelser har voldsomme udtryk, som i tilfælde af følelsesmæssigt raseri. Andre kropsbevægelser vidner om mere rolige og behaglige følelsesmæssige tilstande, såsom glæde over livet.

Figur 10.5: Forskellige udtryk og virkninger af det psykiske kraftfelt. Her menneskelige kropsbevægelser.

Bevægelserne kan inddeles i forskellige tilstandsformer. For bevægelsen generelt kan disse tilstandsformernes inddeles i de tre arketyper: eksplosion, dynamisk ligevægt eller stilstand.

Mere konkret kunne det for eksempelvis med vand give udtryk i de konkrete tilstandsformer: gas, flydende vand eller is.

For de menneskelige udtryk giver det blandt andet de tre følelsesmæssige tilstandsformer: raseri, livsglæde eller depression. Derudover findes en lang række andre tilstandsformer indimellem, som nuancer af de tre nævnte tilstandsformer.

I de efterfølgende artikler vil vi beskæftige os primært med de menneskelige følelsesmæssige tilstandsformer, og vi vil udelukkende bruge benævnelsen det psykiske kraftfelt.

Lidt om hjernen som transformator

Vi har i tidligere lektioner lært, at vi sanser vores omgivelser ved hjælp af vores sanseorganer. Mere præcist sker det ved, at vores sanseorganer reagerer på omgivelsernes stambevægelser og omdanner dem til elektriske impulser, der videresendes til hjernen. Hjernen behandler de elektriske impulser, som fører til en oplevelse

Vi hører ofte her – specielt fra naturvidenskabens hjerneforskere – at det er hjernen, der oplever det, vi sanser.

Men hvor ved de egentlig det fra? Hjerneforskernes vigtigste metode er at måle aktiviteten i hjernen ved hjælp af hjerneskanninger. Eksempelvis vil en person, der lytter til talte ord, aktivere et bestemt center i hjernen, kaldet hørecenteret. Når den samme person gentager de talte ord, vil i stedet det motoriske center i hjernen være aktivt. På hjerneskanningsbilleder oplyses de aktive centre i hjernen, hvilket gør det muligt for hjerneforskerne at identificere dem.

Selve oplevelsen, eksempelvis det, vi forstår ved andres talte ord, kan dog ikke ses i hjerneskanningerne. Her kan kun observeres, at vi anvender vores hjernehørecenter. Det får dog alligevel hjerneforskerne til at konkludere, at det er i hjernen, oplevelsen finder sted.

Man kan anvende en radio til sammenligning. En radio modtager også signaler i form af udsendte radiobølger fra en radioudsendelse. Her kan vi måle på radioens indre komponenter for at afgøre, hvilke der anvendes til at modtage signalerne, og hvilke der sørger for, at signalerne sendes ud gennem radioens højttaler. Vi kan dog kun måle de elektriske impulser og ikke radioudsendelsens indhold

Man kan her spørge, om det på samme måde giver mening at påstå, at det er radioens indre komponenter, der oplever radioudsendelsen. På samme måde som hjerneforskerne påstår, at det er vores hjerne, der oplever? Til dette vil de fleste nok svare nej.

Hvis det ikke er hjernen, der oplever, hvad er det så? Hvad er det, der kan udtrække meningsindholdet i det sansede og omdanne det til vores oplevelse? Det må være en del af os, som ikke kan identificeres i den fysiske verden, ellers ville vi kunne observere det med fysiske apparater. Det må være af samme form som det, vores tanker og følelser er dannet af. Martinus’ åndsvidenskab påpeger her, at det er en ikke-fysisk del af os, der i sidste ende oplever og skaber. Hjernen er her “kun” en transformator, der omdanner de elektriske impulser fra den fysiske verden til oplevelser i den “ikke-fysiske” verden.

Omvendt modtager hjernen tankeimpulser fra den “ikke-fysiske” verden og omdanner dem til elektriske impulser, hvilket vi for eksempel kan se, når en mund bevæger sig for at danne tale.

Det er det psykiske kraftfelt, der danner eller modtager impulser til og fra hjernen. Det psykiske kraftfelt er således et “ikke-fysisk” fænomen, og det vil vi beskrive nærmere i kommende lektioner. Dog er det vigtigt allerede nu at tilføje, at det ikke er det psykiske kraftfelt, som har oplevelsen. Det er noget, der ligger bag det psykiske kraftfelt, som har oplevelsen, og det vil vi også beskrive i en senere lektion. Det psykiske kraftfelt er “kun” et psykisk redskab i processen for oplevelse og skabelse, ligesom hjernen er et fysisk redskab i samme proces.