Det dynamiske livsrum er vores eget indre, subjektive rum, hvor vi oplever livet som én lang forvandlingsproces. Vores sansning af stambevægelsen giver os oplevelse af rumlige og tidslige forvandlinger, og de kan optræde på forskellige måder alt efter, hvad vi sanser.

Forvandlingen kan beskrives ved sammenligning med en filmrulle, hvor hvert enkelt billede i sig selv ikke afslører noget om en igangværende forvandling, men hvis man ser billederne efter hinanden, ja så opstår forvandlingen.

Eksempelvis en bil der kører forbi et hus. Betragtes hvert enkelt billede isoleret for sig selv, er det ikke muligt at vurdere om bilen står stille eller er i bevægelse i forhold til huset. Billederne tilsammen vil afsløre, om bilen ændrer position i forhold til huset, og dermed gøre det tydeligt om bilen bevæger sig.

Nedenstående figur giver eksempler på nogle typiske forvandlinger, som vi kan opleve i dagligdagen, men mange flere kan nævnes.

Forvandlingen er et centralt begreb, og kan betragtes som en art bevægelse. Da det foregår i vores indre rum, er forvandlingen af subjektiv karakter. Vi kan opleve forvandlinger forskelligt, alt efter hvad, hvad vi har af erfaringer inden for et givent emne.

Vi har eksempelvis nok alle prøvet at være uenige med andre om handlingsforløbet i en film er troværdigt eller fortænkt, om et musikstykke er godt eller dårligt komponeret, om opbygningen af et byområde går hurtigt eller langsomt osv. Hvem der har ret, er her svært at afgøre, da det afhænger af hvilket synspunkt, der vurderes ud fra.

Det er vores hukommelse, der er afgørende for os i forhold til at opleve forvandlinger. Med filmrullen som analogi, lagrer vi hvert enkelt billede i vores hukommelse, og ved at sammenligne enkeltbillederne med hinanden i en bestemt rækkefølge i hukommelsen, ses forvandlingen. Hukommelsen er således også en helt central faktor, og vil blive beskrevet i en senere lektion.