Opbygning af lektioner: En erkendelsesteoretisk rejse

Lektionerne i dette kursus er nøje arrangeret i en logisk rækkefølge, hvor hver lektionsnummer er angivet i parentes for nem reference. Denne rækkefølge følger abstraktionsmodellen, der guider os fra det velkendte til det mere abstrakte.

Vi begynder med det velkendte konkrete – den fysiske verden (1), hvor vi opdager, at alt i denne verden i bund og grund består af bevægelse (2). Denne bevægelse kan opdeles i fem kvantitative bevægelsesarter: stambevægelsen samt de fire afledte bevægelsesarter – rum (5), tid (6), forvandling (7) og materie (8).

Disse bevægelser er skabt af et psykisk kraftfelt (9 og 10), som er resultatet af et spændingsforhold mellem tyngdeenergien og følelsesenergien (11 og 12). Dette kraftfelt fungerer som en struktur for vores skabelser. Nogle skabelser er automatiserede og instinktive, håndteret af instinktenergien (13), mens andre er styret af de forstandsdannende energier: intelligensenergien (14), hukommelsesenergien (15) og intuitionsenergien (16).

Den fysiske verden, som vi direkte kan sanse, danner for nuværende grundlag for vores forståelse. Den parafysiske verden (17 og 18), der eksisterer på et finere materialeplan, som vi ikke kan sanse direkte, er ligesom den fysiske verden opbygget af bevægelser, men af en finere natur. I denne verden findes der også organer, der er forbundet med det psykiske kraftfelt, som essentielt er det, vi betegner som “vores sjæl”.

Det samlede område for grundenergierne (19), og de bevægelser de resulterer i, svarer til det, Martinus beskriver som det skabte område – det sted hvor vi manifesterer og oplever. Reaktionerne mellem grundenergierne danner fundamentet for vores oplevelser og dermed vores bevidsthed.

Disse grundenergier “fødes” ud af moderenergien (20), vores evne til at skabe og opleve, som kan beskrives via otte skabeprincipper: polprincippet (21), kontrastprincippet (22), bevægelsesprincippet (23), kredsløbsprincippet (24), perspektivprincippet (25), livsenhedsprincippet (26), talentkerneprincippet (27) og verdensgenløsningsprincippet (28).

Moderenergien og de otte skabeprincipper er dannet ud fra (29) urbegæret. Urbegæret er det levende væsens “vilje” i forhold til at opleve livet. Ethvert levende væsen er tvunget til hele tiden at skabe og opleve. Det skyldes, at der i den inderste kerne af ethvert levende væsen er et jeg (30), som er tilværelsens faste punkt. Jeget er det begærende, skabende og oplevende noget, der er i ethvert levende væsen. Det skal hele tiden bekræftes i sin rolle som skaber, og vil hele tiden – i en uafbrudt strøm – sørge for at skabe og opleve. Hvis ikke dette var tilfældet, ville livet, som vi kender det, bryde sammen og kun intethed ville stå tilbage.

Det levende væsen er et treenigt princip (31), der kan beskrives på mange måder alt efter hvilket abstraktionsniveau, man beskriver ud fra. Det kunne – som de foregående lektioner har beskrevet detaljeret – Jeget, moderenergien og grundenergierne. Det kan også beskrives som X1, X2 og X3 eller helt abstrakt, som “noget der er”.

Livet er således i sit højeste facit “noget, som er”. Og her slutter kurset om Martinus åndsvidenskab beskrevet på baggrund af abstraktionsmodellen.

Martinus’ åndsvidenskab beskrevet via abstraktionsmodellen

I dette kursus udforsker vi Martinus’ åndsvidenskab ved hjælp af abstraktionsmodellen. Modellen inkluderer 13 abstraktionstrin, som beskrives i detaljer nedenfor. Hvert trin er angivet i parentes. Vi begynder vores rejse i den fysiske verden, som er det nederste trin, og arbejder os opad.

Det er den fysiske verden (13), vi er mest fortrolige med, selvom vi måske ikke altid er bevidste om, at alt i denne verden simpelthen er bevægelser og intet andet. Parrallelt med den fysiske verden finder vi den parafysiske verden (12), som også består udelukkende af bevægelser, om end af en meget finere natur. Vores sanser er normalt ikke udviklet nok til at opfatte den parafysiske verden.

Vores skabelser og oplevelser i omgivelserne er i virkeligheden blot bevægelser (11). Disse bevægelser kan opdeles i stambevægelser og de fire afledte bevægelser: rum, tid, forvandling og materie.

Bevægelserne er formet af det, vi kalder det psykiske kraftfelt (10), som opstår fra spændingsforholdet mellem de to grundenergier: tyngde og følelse (9). Det psykiske kraftfelt indeholder også elementer af de fire andre grundenergier: instinkt, intelligens, hukommelse og intuition (9), og refereres ofte til som vores sjæl i daglig tale. Grundenergier kan grupperes i materiedannende energier (instinkt, tyngde og følelse) og forstandsdannende energier (intelligens, intuition og hukommelse) (8).

Samlet set udgør grundenergierne (7) det skabte område, hvor vi skaber og oplever. Ved at opleve konsekvenserne af vores skabelser, udvider vi konstant vores bevidsthed.

Grundenergierne opstår fra moderenergien, som kan beskrives ved de otte skaberprincipper. Moderenergien repræsenterer vores evne til at skabe og opleve, drevet af det urbegær, der udspringer fra jegets behov for konstant at skabe og opleve livet. Jeget er det fast punkte punkt i tilværelsen, og er al skabelses årsagsløse årsag.

Det levende væsen kan ses som et treenigt princip bestående af A: Jeget, B: Moderenergien, og C: Grundenergierne.

Afhængigt af konteksten eller abstraktionsniveauet kan dette treenige princip også beskrives som:

(6) A: Tomheden, B: Energien, og C: Livsoplevelsen

(5) A: Subjektet, B: Virkeevnen, og C: Virkningerne

(4) A: Skaberen, B: Skabe- og oplevelsesevnen, og C: Det skabte

(3) A: X1, B: X2, og C: X3

(2) X

(1) Noget, som er

På dette punkt har vi nået abstraktionsmodellens mest abstrakte niveau.

Afhængig af behov kan man navigere op og ned i abstraktionsmodellen for lettere at forstå Martinus’ egne beskrivelser samt Per Bruus-Jensens efterfølgende fortolkninger.