Normalt vil forældre føle en naturlig og stærk trang til at beskytte og opdrage deres børn med det formål at hjælpe dem med at udvikle sig til selvstændige og kærlige individer, der kan håndtere livet som voksne med succes. Den naturlige kærlighed og omsorg, som forældre føler for at vejlede deres børn gennem livet, benævnes forældreprincippet.
For mange dyr og naturmennesker er dette en instinktiv del af forældrerollen. I det moderne samfund er det dog ikke længere altid så instinktpræget. Det afhænger her mere af forældrenes intellektuelle og følelsesmæssige evner, hvilket kan resultere i enten for stor mildhed eller for stor strenghed i opdragelsen.
For dem, der har svært ved at finde den rette balance, kan det være gavnligt at se på, hvordan naturen vejleder menneskeheden. Naturen guider mennesker gennem livets direkte tale og afslører konsekvenserne af deres handlinger via karmaprincippet. Hvis man opfører sig ubehageligt overfor andre, vil man på et tidspunkt erfare konsekvenserne af dette, når andre behandler en selv ubehageligt. På denne måde vil mennesker med tiden opdage det daglige livs krav for at kunne blive et kosmisk indviet væsen, der fokuserer på at være til gavn og glæde for andre.
Det voksne menneske opdrages således gennem det daglige livs krav, opgaver og påvirkninger for med tiden at kunne blive et “kosmisk voksent” væsen. Dette indebærer at leve som livskunstner og ekspert i at skabe glæde og velsignelse for dets omgivelser.
Som en del af livets opdragelse af menneskeheden anvendes en mere ophøjet og kosmisk form af forældreprincippet, som kaldes verdensgenløsningsprincippet, hvor erfarne væsener hjælper mindre erfarne væsner frem i livet. Disse mere erfarne væsener kaldes for “verdensgenløsere”, og de kendes ved deres kærlige guidning i og forklaring af livets åndelige love. Der er tre niveauer af verdensgenløsere: nogle stammer fra den åndelige del af menneskeriget, andre fra den fysiske del af menneskeriget, og nogle endda fra den sidste del af dyreverdenen.
Et eksempel på en stor verdensgenløser, der har en særlig betydning i den vestlige verden, er Jesus fra Nazareth. Jesus er kendt for at sige, “Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen undtagen ved mig,” hvilket betyder, at han er den, der har gået den vej, som vi alle skal følge, og at han kender denne vej gennem sin egen erfaring. Paulus udtrykte senere, at Jesus ville lære os, at “hvad et menneske sår, skal det også høste”. Ligeledes anbefalede Jesus os at anvende bøn i vores kommunikation med livet, da det vil kunne hjælpe os igennem mange vanskelige situationer.
Af andre verdensgenløsere kan også nævnes Muhammed og Buddha.
Med tiden vil vi alle føle os forpligtet til at tjene som repræsentanter for det kosmiske forældreprincip, i den udstrækning vores evner og erfaringer tillader det, når der er brug for det.
