Stofenhedsprincippet

Stofenhedsprincippet er måden energi organiseres på med stofenheder inden i stofenheder. Se bare ned i mikrokosmos hvordan et molekyle er opbygget af atomer, som igen er opbygget af protoner, neutroner og elektroner. Protoner og neutroner består hver især igen af endnu mindre elementarpartikler kaldet kvarker. Det har naturvidenskaben opdaget, og hele kvantemekanikken er læren om netop dette. Se også op i makrokosmos hvordan universet er opbygget af en masse galakser, som hver især er opbygget af solsystemer, som igen er opbygget af planeter. Det er dét, astronomien lærer os.

Naturvidenskaben har imidlertid en begrænset observationsevne både ned i mikrokosmos og op i makrokosmos. Grænserne for observation er noget naturvidenskaben er underlagt i form af rækkevidden af deres mikroskoper (til observation af mikroskosmos) og teleskoper (til observation af makrokosmos), og er således ikke et udtryk for virkeligheden.

Observeret igennem intuitionen er der dog ingen grænser for virkningen af stofenhedsprincippet ned i mikrokosmos eller op i makrokosmos, hvor livet i én uendelighed organiserer stofenheder inden i stofenheder.

Stofenhedsprincippet kan være identisk med dét, Martinus benævner livsenhedsprincippet. Hvad naturvidenskaben “kun” opfatter som energi og materie, mener Martinus, i virkeligheden er et udtryk for levende væseners skabelser.

Livsenhedsprincippet

Livsenhedsprincippet er måden, hvorpå livet er organiseret som levende væsener inden i levende væsener. Et eksempel er den måde, vores krop er organiseret af organer, som igen er opbygget af celler.

Naturvidenskaben vil måske ikke gå så langt som at beskrive alle disse enheder som levende væsener. Ifølge Martinus derimod har hver enhed en bevidsthed bag sig. Vi kan dog nok ikke altid erkende dette, da vi har svært ved at kommunikere med levende væsener, som er på et andet bevidsthedstrin, end vi er.

På samme måde benævnes planeter, solsystemer og galakser også levende væsener.

Nedenstående figur viser livsenhedsstigen fra mikrokosmos til mellemkosmos til makrokosmos. Man skal her forestille sig, at det fortsætter i én uendelighed både opad og nedad på livsenhedsstigen. Livsenheden, der ligger over galakserne, vil blive oplevet som atomer. Livsenheden der ligger under atomerne, vil – hvis vi havde stærke mikroskoper nok til at vise det – ligne galakser.

Forskellen på stofenheder og livsenheder

Når man beskæftiger sig med stofenhedsprincippet og livsenhedsprincippet, kan det give anledning til tankedril. En brosten eksempelvis kan nok ikke, som en enhed betragtet, benævnes, som en bevidst livsenhed. Derfor vil den – set fra vores perspektiv – fremstå udelukkende som en stofenhed. Brostenen er imidlertid opbygget af atomer, og ifølge Martinus vil atomerne – set ud fra intuitionen – være at betragte som levende væsener, altså livsenheder.