Materiedannende grundenergier og følelseslivet

Tyngdeenergien og følelsesenergien er begge placeret i hovedgruppe A “materiedannende grundenergier”.

Tyngdeenergien og følelsesenergien ses altid i sammenhæng, da det er deres indbyrdes relation, der danner vores følelsesliv. Det er spændingen imellem dem, der giver anledning til det psykiske kraftfelt. Det psykiske kraftfelt oplever vi i praksis som ydre bevægelser. Tilsammmen udgør udgør tyngdeenergien og følelsesenergien således vores evne til danne spændingsmomenter, som er det samme som vores følelsesliv.

Tyngdeenergien har udvidende egenskaber, og giver anledning til ekspansion. Følelsesenergien har sammentrækkende egenskaber, og giver anledning til dæmpning.

Tyngdeenergien har fået sit navn, da den med sin udvidende egenskaber giver dynamik og dermed bevægelser. Bevægelser oplever vi her i den fysiske verden også som materie, og materie er det vi opfatter som tungt, altså noget der har tyngde. Med for megen tyngdeenergi kan der opstå eksplosionsagtige tilstande, såsom vrede og raseri, hvilket er destruktive tilstande i forhold til vores oplevelse af livet.

Følelsesenergien har fået sit navn, da det primært er med denne energi, vi sanser følelsesstemninger. Følelsesenergien dæmper tyngdeenergiens dynamiske egenskab, og er dermed den energi, der er hovedårsag til vores evne til at give udtryk for fine, nuancerede bevægelser. Med et tilstrækkeligt overskud af følelsesenergien i forhold til tyngdeenergien opnås psykiske tilstande, som er livgivende og behagelige. Herved opstår glæde og livsmod. Dog, med ALT for megen følelsesenergi i forhold til tyngdeenergien opstår der derimod psykiske tilstande uden dynamik, og dermed ubehagelige, depressive tilstande uden dét, vi kalder for livskraft.

Følelseslivet opleves som hurtig skiftende stemninger i vores indre. Det ene øjeblik kan vi være rasende, det andet øjeblik glade, det tredje øjeblik kede af det osv. De skiftende stemninger er et udtryk for forandringer i spændingstilstanden mellem tyngdeenergien og følelsesenergien. Disse forandringer kan også ses som, at det psykiske kraffelt pulserer, det vil sige er én lang, uafbrudt strøm af forskellige grader af kraftudfoldelser. Det ene øjeblik udviser det psykiske kraftfelt kraftig styrke, det andet øjeblik en næsten stille og umærkelig styrke osv.

Figuren er kun en principel (og grov) illustration af det pulserende psykiske kraftfelt. I virkeligheden er der tale om ultrafine, mikroskopiske ændringer. Fremadrettet vil vi kalde ændringerne for svingninger i det psykiske kraftfelt. Mere om det under beskrivelsen af intelligensenergien.

Følelseslivet – manifestation og sansning

I beskrivelsen af følelseslivet skal der skelnes mellem to former for aktiviteter, nemlig (1) manifestation og (2) sansning. Tyngdeenergien og følelsesenergien har forskellige roller alt efter hvilken af de to aktiviteter, der er tale om.

Ved manifestation – altså når vi skaber noget – er tyngdeenergien den primære grundenergi, og følelsesenergien den sekundære grundenergi. Tyngdeenergien er her den bærende energi, og er garant for, at vi kan skabe dynamiske bevægelse, og dermed give udtryk for følelsesmæssige stemninger.

Ved sansning – altså når vi modtager indtryk – er følelsesenergien den primære grundenergi, og tyngdeenergien den sekundære grundenergi. Følelsesenergien er således den bærende energi, når vi sanser bevægelser eller følelsesmæssige stemninger.

Tyngdeklimaer og følelsesklimaer

Hvis tyngdeenergien er i overvægt kan følelseslivet karakteriseres som tyngdeklimaer. Er følelsesenergien i overvægt kaldes det for følelsesklimaer.

Ovenstående figur viser tyngdeklimaer i tre forskellige grader (a, b og c), hvor graderne angiver, hvor meget tyngdeenergien er i overvægt. Figuren viser ligeledes følelsesklimaer i tre forskellige grader (c’, d og e), hvor graderne angiver, hvor meget følelsesenergien er i overvægt.

Tyngdeklimaerne viser sig som følgende følelsesmæssige udtryk ^/24/:

• a-klimaer: mordlyst, had, hævntørst, raseri, samvittighedsløshed, uhæmmet lyst til at knuse, destruere, flænse og lemlæste.
• b-klimaer: jalousi, skinsyge, vrede, harme, irritation, intolerance, arrogance, fornærmelse, foragt, misundelse, skadefryd, forfængelighed, ærgerrighed og magtsyge.
• c-klimaer: selvretfærdighed, indignation, hellig vrede, retfærdig harme, nag og bitterhed.

Det er følelsesmæssige tilstande, som alle er mere eller mindre destruktive i sin art.

Følelsesklimaerne viser sig som følgende følelsesmæssige udtryk ^/25/:

• c’ -klimaer: uligevægtighed, utålmodighed, skuffelse, mental uro og disharmoni, samvittighedskriser, moralske konflikter, anger og fortrydelse.
• d-klimaer: sympati, ligevægt, tålmodighed, tolerance, tilgivelsestrang, overbærenhed, følsomhed, humanitet, retfærdighedstrang, medlidenhed, finfølelse og medfølelse samt glæde, velvære, optimisme, behag, hengivenhed og forelskelse.
• e-klimaer: selvmedlidenhed, sentimentalitet, melankoli, vemod, sorg og ulykkelig forelskelse samt frygt, angst, skræk og rædsel.

Følelsesklima d udtrykker de følelsesmæssige tilstande, vi nok alle anser, som de mest ædle. Her er følelsesenergien i tilstrækkeligt overskud til at kunne dominere tyngdeenergien. I følelsesklima c’ er der stadig ikke tilstrækkeligt overskud af følelsesenergi, og vi kan her stadig være i forskellige uligevægtige tilstande. I følelsesklima e er der for meget overskud af følelsesenergi i forhold til tyngdeenergi, og vi oplever her følelsesmæssige tilstande uden dynamik og livskraft.

På figuren optræder en høj, sort trekant yderst til venstre. Trekanten er en intensitetsskala, hvorved forstås en skala, der angiver, hvor intenst et givet følelsesklima gør sig gældende i bevidsthedslivet. Et givet følelsesklima – f.eks. sorg – kan have mange forskellige styrkegrader lige fra en overfladisk bedrøvelse og til den mest bundløse fortvivlelse. Ligeledes kan en spændingstilstand optræde sammen med andre spændingstilstande på samme tid. De kaldes for lokale stemninger, og de kan alle have forskellige intensiteter. Af eksempler kan nævnes ulykkelig forelskelse, venlig bestemthed osv.